Nyheder

Nyhedsarkiv

JKE - status over 1. halvår 2012



Vi vandt udlejningen af Det Nye Industriens Hus. DI er igang med et projekt omkring modernisering og udbygning af Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Det nuværende Industriens Hus blev første gang taget i brug i 1979.

Bygningen får en aktiv og interessant facade ud mod Rådhuspladsen og Vesterbrogade, og vil ændre markant karakter, således at ejendommen får et helt nyt udtryk. Blandt andet vil lokalerne i stueetagen være åbne mod byen og der bliver mere liv mod Vesterbrogade, idet butikkerne samles mod gade-facaden. Samtidig gøres bygningen til en energieffektiv bygning grundet de valgte materialer, den benyttede teknologi og endelig på grund af indretningen.

Projektet forventes færdig maj 2013. - JKE skal stå for udlejningen af ca. 6.050 m² kontorer - opstart på udlejningen er sat til 1. september 2012.

Det 1. halvår i 2012 har JKE udlejet 15.284 m², heraf kan nævnes f.eks. et lejemål på 1.586 m² til Hempel, som har valgt at flytte ud i det 'gamle' Hirschsprunghus i Virum. Vi har i forvejen installeret Opel Danmark i denne ejendom, og har endnu en lejekontrakt under udarbejdelse i den nyrenoverede bygning på Bredevej. Samtidig kan vi nævne, at 1.366 m² på Strøget i København er blevet udlejet til Mayfair Offices i de forgangne måneder og på Gammel Køge Landevej har vi fået afsat 2.288 m².

Samtidigt oplever vi en spirrende interesse for mange af de lejemål vi tilbyder markedet på vegne af vores kunder. Flere og spændende forhandlinger er i gang - sager der forhåbentlig kan lukkes hen over sommeren.

I det jyske har JKE indledt et samarbejde med Metropol Erhverv, som hjælper os i Nordjylland. Dette samarbejde har allerede nu resulteret i flere udlejninger, hovedsagligt i Aalborgområdet. Samtidig har vi etableret samarbejder med home Erhverv i Esbjerg, dækkende Sønderjylland, og home Erhverv, Odense, der dækker Fyn. Det er vores mål, at vi inden udgangen af 2012 får yderligere en samarbejdsaftale istand med endnu en mægler i Østjylland.

JKE har nogle spændende og interesante ejendomme i opdrag. Vi kan f.eks. nævne "The CUBE", NCCs tidligere hovedsæde. Efter en massiv markedsføringskampagne er vi nu i gang med at udarbejde oplæg til lejekontrakt til en konkret lejer. Det kan tage lidt tid, og lige så mange forhandliger, før det endeligt er på plads, men vi regner ganske bestemt med at lukke sagen ved sommerens udgang.

Af andre spændende opgaver kan nævnes "The Factory" på Amager Strandvej. Disse gamle bygninger, som bliver krydret med nye, bliver et inferno af mode og design. I det hele taget vil bygningerne komme til at rumme alle genrer indenfor det kreative element.

Vi er stolte af at kunne fortælle, at den første lejekontrakt netop er blevet underskrevet. Af forretningsmæssige årsager må lejeren forblive en hemmelighed lidt endnu, men der er tale om ca. 3.000 m².

JKE har oprettet en særlig afdeling for vurderinger af andelsboliger og værdifastsættelse af investeringsejendomme. JKE tilbyder gerne en indledende, gratis gennemgang af andelsboligforeningers forhold, vedtægter, økonomi og drift. Det er med stor glæde vi kan fortælle, at Morten Lind allerede har afgivet de første vurderinger, og samtidig har fået mange positive tilbagemeldinger.

Vi glæder os til, også i 2. halvår, at finde attraktive lejere til jeres ejendomme.

De bedste ønsker om en god sommer,
Claus Hald, salgsdirektør

JKE opretter vurderingsafdeling

Den 1. maj 2012 etablerede JKE en ny, særlig afdeling for vurderinger. - Primært for at tilføre området særlig opmærksomhed og ekspertise med henblik på at kunne varetage især vurderingsopgaver f.eks. andelsforeninger, boligudlejnings- og erhvervsejendomme samt ejendomsporteføljer.

JKE har derfor antaget valuar Morten Lind, der kommer fra boligmæglerbranchen, hvor han i mange år, især har beskæftiget sig med køb, salg og vurdering af boligudlejningsejendomme samt rådgivning om og stiftelse af ejer- og andelsboligforeninger.

Morten udtaler: "På relativt kort sigt håber jeg, at vi med denne styrkelse af JKE, kan skabe et klart overblik over markedsværdien af vore kunders ejendomme og ejendomsporteføljer, samt skabe gennemsigtighed og en rød tråd i vore vurderinger. Det er Mortens ønske, at skabe en afdeling hvor seriøse gennemarbejdede vurderinger sætter dagsordnen.

Ring og aftal tid for et uforpligtende møde med Morten Lind - tlf.nr.: 70 22 25 22.

JKE repræsenteret ved MIPIM i Cannes

 Claus Hald repræsenterede JKE ved den årlige MIPIM-kongres i Cannes. (MIPIM (Marché International des Professionnels d'Immobilier) er en international ejendomsmarkedskonference, der afholdes i Cannes hvert år. MIPIM-messen er stedet, hvor Europas developere og entreprenører mødes.

På denne ejendomskonference kommer man for at se og blive set. Kort sagt, - dyrke sit netværk, gøre opmærksom på sin virksomhed, og sidst men ikke mindst, for at få nye kontakter. Og vi fik nye kontakter med hjem, som vi nu skal i gang med at bearbejde.

Til MIPIM-eventen havde vi udviklet en app - applikation - til mobil og iPad. Det nyeste indenfor markedsføring. Selve annoncen blev også bragt i Nordic Estate Magazine - udgivelse 7. marts 2012, hvilken kan hentes gratis i App Store.

Dette tiltag, som vi også har brugt i andre sammenhænge, f.eks. i reklameøjemed på vores hovedsæde i Hellerup. Se også http://www.thecube.nu/.

Samtidig har vi også haft travlt på hjemmefronten. I februar søgte vi efter nye medarbejdere til forskellige stillinger i JKE, og det er med stor fornøjelse vi kan fortælle, at JKE er en eftertragtet arbejdsplads, når vi dømmer efter antallet af ansøgninger.

Vi har allerede budt velkommen til vores nye erhvervsmægler Mette H. Flarup, som tidligere har været ansat hos Nybolig og senest hos Datea A/S.

Fin start på 2012

Efter et år med forandring i JKE, er det dejligt at kunne fortælle, at vi har lagt linien for 2012.

Vigtige punkter fra 2011;

Nyt team i JKE
JKE udlejede og solgte 74 erhvervsejendomme, - spændende vidt fra helt små kælderlejemål til store kontorhoteller
Kontrakt med Opel Danmark AS på udlejning af godt 1.356m² i det tidligere Hirschsprungshus opført 1951, Virum
Kontrakt med DISA på udlejning af ca. 10.500m² i Høje Taastrup
Blandt salgene kan nævnes;
- salg af ejendom på 800m², København K
- salg af ejendom på 1.547m², Holbæk

Vi har allerede i januar/februar 2012;

Udlejet 27 ejendomme, den mindste på 40m² - og senest den største på 2.288m² på Gl. Køge Landevej

JKE har vokseværk og søger i den anledning

Erfaren valuar
- klik ind under 'Jobs' og se om det måske er dig, der skal være vores nye kollega. Du er også velkommen til at kontakte os pr. telefon nr. 70 22 25 22. JKE tilbyder positivt sine mæglerkolleger at samarbejde

I oktober måned 2010 har JKE igangsat et initiativ, som ikke er set tidligere i erhvervsejendomsmæglerbranchen.

JKE har tilbudt erhvervsejendomsmæglere over hele landet en mulighed for indgåelse af ameta-aftaler, hvis en kollega anviser en lejer til et lejemål, der udbydes af JKE.

Vi har tilbudt vores kolleger, at holde dem løbende opdateret, når vi udbyder nye lejemål såvel i Østdanmark som i Vestdanmark.

Fordelen for udlejer er, at lejemålet hurtigt bliver kendt i en bred kreds af de professionelle erhvervsejendoms-mæglere, og idet vi aktivt sikrer, at mæglerne får information om emnet, er mulighederne for udlejning forbedret.

JKE varetager naturligvis stadig fremvisning, forhandling og udarbejdelse af lejekontrakt, samt rapportering overfor udlejer.

Denne ekstra service er på ingen måde forbundet med yderligere omkostninger for udlejer.

Dan-Ejendomme as overtager aktiviteterne i JKE A/S

Det glæder os at meddele, at Dan-Ejendomme as overtager aktiviteterne i JKE A/S pr. d. 1. september 2008.

Hele teamet hos JKE er det samme, ligesom vores logo, profil, adresse, telefonnr. og alle øvrige kontaktdata forbliver uændrede.

For JKE sker denne udvikling som et positivt skridt på vejen mod en endnu mere professionel ejendomsmægler-virksomhed, som styrkes af en langt større organisation med ekspertise indenfor ejendomsadministration, jura og bygningsteknologi.

Jan Kristensen vil fortsat stå i spidsen for mægleraktiviteterne i JKE, og vil uændret have fokus på salg og opsøgning, samt coaching af såvel nuværende som kommende mæglere, men vil nu også have øget fokus på udvikling af serviceydelser, som bliver mulige via tilførsel af Dan-Ejendommes kompetencer.

Vi ser frem til den kommende integrationen af vore serviceydelser, som vi er sikre på vil komme nuværende og fremtidige kunder til gode, idet vi fremover vil være stærkere rustet til at imødekomme markedets skærpede krav til ejendomsrådgiverne.

JKE A/S kåret som årets ejendomsmægler

Erhvervsejendom (magasinet for de professionelle erhvervs- og boligaktører) har netop kåret JKE A/S og adm. direktør Jan Kristensen som året ejendomsmægler 2008.